Er voldsretorikken Donald Trumps nøgle tilbage til Det Hvide Hus?
Ingen ved endnu, hvordan den amerikanske valgkamp ender, men Donald Trump har virkelig skruet op for sin patosappel. Særligt voldsretorikken har taget nye højder i Donald Trumps kampagnespor anno 2024.
Ifølge et nyt amerikansk studie fra UCLA har Donald Trumps politiske opmærksomhed og retorik ændret sig markant igennem de seneste ni år. Hvis vi spoler tiden tilbage til 2015, fyldte traditionelle politiske emner som økonomi og størrelsen på den offentlige sektor det meste for Donald Trump.
Men der er sket et tydeligt skifte i Trumps politiske prioriteringer. Før Trump blev præsident første gang, var fokus primært rettet mod at fastholde amerikanske arbejdspladser, beskatning og på at styrke den amerikanske økonomi.
Det nye studie slår dog fast, at Donald Trump har nedprioriteret det hårde, økonomiske perspektiv til fordel for fokus på blødere emner som identitetspolitik og kulturelle spørgsmål. Det er dog ikke kun emnerne, der er blevet omprioriteret. Efter en analyse af Donald Trumps taler gennem de sidste ni år, står det klart, at de nye politiske emner bliver ledsaget af en opskruet voldsretorik.
En markant stigning i voldsmetaforer og -ord
Det er ikke nyt, at Donald Trump anvender en massiv patosappel, når han holder taler. Men brugen af voldelige udtryk er alligevel steget markant hos Donald Trump i perioden fra 2015 til 2024. Voldsord fylder langt mere i Trumps ordforråd nu end tilbage i 2015. Forskerholdet regnede sig frem til, at det dengang kun var omkring 0,6 % af Trumps ordvalg, der knyttede sig til vold.
Til sammenligning undersøgte forskerne også brugen af voldsord i præsident Barack Obamas ugentlige radiotaler, hvor tallet viste sig at være 0,79 %.
Voldsretorik set hos Kim Jong-un og Fidel Castro
Igennem hele valgkampen har Donald Trump ivrigt trukket krigsmetaforikken frem, når han har villet beskrive, hvilke konsekvenser det vil have for det amerikanske samfund, hvis han ikke kunne sætte sig i det hvide hus igen. Eksempelvis konstaterede han tilbage i marts 2024, at det ville ende i et “blodbad for landet”, hvis han ikke blev genvalgt.
Voldsretorik er ikke et uvant greb hos autoritære ledere. Det er hyppigt blevet brugt af ledere som Kim Jong-un og Fidel Castro. Men ifølge studiet er der ingen demokratisk leder, der har gjort brug af voldsretorik i samme omfang som Trump.
Særligt påfaldende er det, at voldsretorikken ikke retter sig mod en ydre fjende, men snarere mod voldelig kriminalitet i amerikanske byer. Trump taler ofte om “murderers, rapists, and thugs” og om truslen fra immigranter, som han mener udgør en fare for USA. Et tydeligt eksempel på denne udvikling kunne man blandt andet se under debatten den 10. september 2024 mod Kamala Harris, hvor Trump beskrev, hvordan immigranter angiveligt spiser kæledyr.
Stærk vredesappel mobiliserer vælgergrupper i utryghed
Forskerne udtrykker bekymring over Trumps voldsretorik og krigsmetaforik, da den kan bidrage til yderligere polarisering i det amerikanske samfund.
Men voldsfraserne har formentlig det strategiske sigte at få Trump til at fremstå som den stærke leder, der skal redde USA fra eliten, immigranterne og medierne. Når Trump går foran sine tilhængere, taler han om et land i konstant fare og et USA, som kun han kan redde fra den påståede vold og misbrug.
Om det lykkes Trump at få en ny billet til Det Hvide Hus, er endnu usikkert. Men det er næppe tilfældigt, at Trump har skruet op for voldsretorikken, da der er historisk belæg for, at negative kampagner kan være et effektivt greb til at mobilisere vælgergrupper.
Kilde: Theconversation.com
