Donald Trumps anden indsættelsestale var gamle vin på nye flasker
Parolen Make America Great Again var det gennemgribende tema i Donald Trumps anden indsættelsestale, men hvad var ellers genkendeligt fra talerstolen?
Der var mange, der holdt vejret, da præsident Donald Trump skulle holde sin anden indsættelsestale. For hvis der er noget, Donald Trump er kendt for, så er det at være uforudsigelig. Men når vi nærstuderer Donald Trumps retoriske praksis under indsættelsestalen, viser det sig alligevel, at der er en form for forudsigelighed. For præcis som under sin første indsættelsestale var han endnu engang i opposition til den funktion, indsættelsestalen traditionelt har spillet i det amerikanske samfund.
Hvad skal en indsættelsestale kunne?
Den amerikanske inaugural speech, eller på dansk indsættelsestale, er en historisk tale, der har dybe rødder i den amerikanske kultur. Normalt har nyvalgte præsidenter brugt taletiden på at dykke ned i nationens historie og samtidig rette blikket mod fremtiden.
Den traditionsrige indsættelsestale markerer og sætter tonen for præsidentens embedsperiode og skaber en forbindelse mellem præsidenten og folket. Historisk set har præsidenter fra begge fløje brugt talen til at berolige og samle nationen ved at understrege amerikanske kerneværdier og visioner for fremtiden. Talen leverer altså sit bud på, hvordan amerikanske interesser og udfordringer skal adresseres fremadrettet. Derudover har præsidenten et ansvar for at demonstrere lederskab og give folket en følelse af sikkerhed, stabilitet og sammenhold.
Trump bryder med talegenren
Donald Trumps første inaugural speech tilbage i 2017 adskilte sig markant fra tidligere præsidenters taler. For nytiltrådte præsidenter har det været en norm at etablere en samlende retorik på tværs af nationen. Men allerede ved sin første indsættelsestale gik Donald Trump mere konfronterende til værks. Han anvendte en polariserende retorik med en tydelig opdeling af et “os” og et “dem”.
Undervejs angreb Donald Trump flere gange tidligere administrationer for deres politik, og han lovede at genskabe kontrol over USA’s grænser og udenrigspolitik. Det er den helt samme tone, der går igen i Donald Trumps anden indsættelsestale anno 2025.
“First, I will declare a national emergency at our southern border. All illegal entry will immediately be halted. And we will begin the process of returning millions and millions of criminal aliens back to the places from which they came. We will reinstate my remain in Mexico policy.” (Donald Trump, 20. januar 2025)
Under første indsættelsestale arbejdede Donald Trump tydeligt med en sort-hvid retorik, hvor han fik positioneret sig selv som den eneste, der kunne løse landets problemer.
Det samme ser vi igen i indsættelsestalen fra 20. januar 2025. Også her fremstiller Donald Trump sig selv som svaret på de udfordringer, landet står over for.
“I will immediately begin the overhaul of our trade system to protect American workers and families.” (Donald Trump, 20. januar 2025)
Tilbage i sin første indsættelsestale valgte Donald Trump at illustrere problemerne i USA på en direkte og ofte provokerende måde. Det er ikke set før og adskiller ham markant fra tidligere præsidenter som Barack Obama, der var kendt for sin ydmyge og inkluderende retorik. Trump fokuserede primært på at fremhæve sig selv som løsningen på alle landets problemer og nedvurderede sine politiske modstandere. I talen fra 2025 optræder de samme retoriske strategier.
“We have a government that has given unlimited funding to the defense of foreign borders but refuses to defend American borders, or more importantly, its own people.” (Donald Trump, 20. januar 2025)
Positionerer sig som erhvervsleder frem for politiker
Ifølge teoretikere som Karlyn Kohrs Campbell og Kathleen Hall Jamieson er en af de vigtigste funktioner ved en indsættelsestale at skabe forbindelse til hele nationen – også den gruppe af vælgere, som ikke har stemt på den nyvalgte præsident.
Det var en svær opgave for Donald Trump at indfri under sin første indsættelsestale. Appellen til det store sammenhold udeblev, hvilket teoretikere tidligere har koblet sammen med den meget polariserende første valgkamp, han førte, med fokus på stærk patosappel.
Under første indsættelsestale valgte Donald Trump primært at henvende sig til sine kernevælgere. Han formåede derfor heller ikke at bygge bro til politiske modstandere, som der ellers har været tradition for i talegenren.
Donald Trump positionerede derimod helt eksplicit sig selv som den eneste, der kunne “Make America Great Again”. Han appellerede til den amerikanske befolkning ved at love hurtige og drastiske forandringer uden at involvere traditionelle politiske mekanismer. Dermed tog han afstand fra de etablerede institutioner og præsenterede sig som en handlekraftig leder.
Vi ser samme strategi i 2025. Donald Trump fremhæver sig selv som løsningen på problemerne i det amerikanske samfund. Han er endda blevet reddet fra døden for at tjene det amerikanske folk.
“But I felt then, and believe even more so now, that my life was saved for a reason. I was saved by God to make America great again.” (Donald Trump, 20. januar 2025)
Selvpositionering og fokus på amerikanske interesser
Indsættelsestalen er en vigtig milepæl for enhver præsident, da den sætter retning for den kommende embedsperiode og skaber en forbindelse mellem den nytiltrådte præsident og det amerikanske folk.
Begge Donald Trumps indsættelsestaler har haft fokus på amerikanske interesser, og de har fokuseret på at positionere ham selv som den eneste, der kunne bringe USA tilbage på rette spor. Men appellen til det helt store fællesskab udeblev begge gange.
Så begge Donald Trumps indsættelsestaler adskiller sig fra alle tidligere præsidenter – ikke bare på grund af Donald Trumps stil, men også den utraditionelle tilgang til lederskab og kommunikation.
