Proklamationstale af H.M. Kong Frederik 10.
Ved tronskiftet på Christiansborg Slot gik Hans Majestæt Kong Frederik 10. ud på balkonen og holdt sin proklamationstale til hele Danmark. Ved samme lejlighed fik han afsløret sit valgsprog: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”. Få her et indblik i, hvilke retoriske principper, talen hviler på.
Det var en tydeligt berørt Kong Frederik, som gik ud på balkonen, men det var også en konge med en ro til at smage på sine egne ord, mens de bølgede hen over den enorme folkemængde på og omkring Christiansborgs slotsplads.
Proklamationstalen var kort og præcis, og så havde den både et privat, men også et officielt spor. Det allerførste ord, som Kong Frederik meget sigende udtaler, er ”Min mor” efterfulgt af hendes officielle titel ”Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.”
Vi ser altså på den ene side en jordnær beskrivelse af Dronning Margrethe som mor. Men vi ser også mere svævende formuleringer som at blive ”en samlende konge af i morgen” og at Kong Frederik har brug for støtte ”fra det der er større end os”.
Kong Frederik sætter sig selv i scene som familiemenneske
Med ordene sætter Kong Frederik en tyk streg under, at han frem for alt er et familiemenneske og en søn, der anerkender sin mor. Han bruger ord som ”fulgt med tiden” og ”en regent ud over det sædvanlige” om sin mors mange bedrifter på tronen.
Det italesættes altså direkte i proklamationstalen, at Danmarks konge rummer en masse roller. Præcis som alle os andre. Og det er noget, vi kan identificere os med. Relationen mellem en søn og en mor.
Det giver Kong Frederik en umiddelbar troværdighed at vise flere facetter af sin personlighed frem. At vi ser et helt menneske. Talen er altså på den ene side en meget personlig tale adresseret fra søn til mor, men også en meget formel tale fra konge til sit folk.
Har adopteret balancen fra Dronning Margrethe
Vi har tidligere set, hvordan Dronning Margrethe jonglerer med ordene. At hun kan sige sin mening, men stadig være samlende i samme sætning.
Vi ved endnu ikke, om Kong Frederik kan holde det samme høje niveau som sin mor. Men balance er også noget, den nye konge gør sig i. Han balancerer og mestrer med større og større succes ordene, men også imellem rollerne som søn, mand, far og nu konge.
Det virker derfor enormt ærligt, da han udtaler: ”Min mor har formået at gå i et med sit kongerige.”
Teknikken er på plads
Selvom talen er ultrakort, så er den teknisk ret overlegen. På lidt over halvandet minut lykkedes det for Kong Frederik at komme omkring anaforen hele tre gange.
Vi ser den både i formuleringen ”Min mor”, som optræder to gange i talen. Vi ser den også, da han skal beskrive den opgave, han tager på sig med formuleringerne: ”Det er en opgave”, ”Det er et ansvar” og ”Det er en gerning”. Anaforen her er endda konstrueret som en tretrinsraket.
Og så ser vi en simpel anafor i det, Kong Frederik beskriver, at han har brug for støtte. I sætningen bliver ordet fra brugt som anafor. ”…fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer og fra det der er større end os.”
Igen oplever vi, hvordan ordene hele tiden balanceres mellem de forskellige roller, han skal udfylde.
Kong Frederiks valgsprog
Allerede første gang Kong Frederik formulerede sit valgsprog ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”, er der noget genkendeligt ved det. Hvilket er lidt påfaldende, fordi ordene i virkeligheden er relativt højtsvævende. Men årsagen til, at valgsproget virker så tilgængeligt hænger sammen med, at det er opbygget som en allitteration. Altså et bogstavrim, og det hjælper os til at huske ordene, når de konstrueres så melodisk.
I det hele taget giver det proklamationstalen et godt flow, at den forekommer så mundret og melodisk. Vi ser også Kong Frederik levere en super talepræstation. Måske netop fordi ordene ligger godt i munden, men alligevel rummer en stor dybde.
Her kan du læse Kong Frederiks proklamationstale:
”Min mor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. har regeret Danmark i 52 år.
Gennem et halvt århundrede er hun fulgt med tiden med vores fælles arv som afsæt.
Til al tid vil hun blive husket som en regent ud over det sædvanlige.
Min mor har som få formået at gå i et med sit kongerige.
I dag går tronen videre. Mit håb er at blive en samlende konge af i morgen.
Det er en opgave, jeg har nærmet mig hele mit liv.
Det er et ansvar, jeg tager på mig med respekt, stolthed og stor glæde.
Det er en gerning, jeg vil gøre mig umage med og bære gennem den tillid, jeg møder.
Jeg får brug for al den støtte, jeg kan få.
Fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer og fra det, der er større end os. Fremtiden går jeg i møde med visheden om, at jeg ikke står alene.
Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.”
Du kan også se den her: