H.M. Kong Frederik X’s første nytårstale

Klokken 18.00 den 31. december 2024 afholdt H.M. Kong Frederik sin første nytårstale. Men indfriede Danmarks nye konge forventningerne? Hvilke retoriske elementer kommer vi til at huske fra den historiske tale?

Kong Frederik har ved adskillige lejligheder formuleret, at han ikke har været komfortabel ved at holde taler. Det understregede han meget tydeligt i sin tale til H.M. Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum. Dengang tegnede han en kontrast mellem sin mors og sine egne kommunikationsevner. Som han sagde:

“Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til.” (Kronprins Frederik, H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum)

Derfor var det også en spændt og nervøs befolkning, der kiggede med hjemme i stuerne, da Frederik lidt utraditionelt gik ind, satte sig ved sit skrivebord og tog hul på sin første nytårstale.

Gendrivelse skaber ro ude i stuerne

Ikke mere end fire sætninger inde i nytårstalen valgte Kong Frederik helt eksplicit at italesætte den skepsis, der har været dækket i medierne om, hvorvidt han overhovedet kunne løfte opgaven. Medierne spekulerede i tiden op til nytår, om han var klar til at overtage nytårstalen efter Dronning Margrethe.

“Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?” (Kong Frederik, første nytårstale)

Det forekommer modigt, men vidner også om stort overskud, at Kong Frederik selv tager brodden af sine kritikere og samtidig udviser forståelse for den historiske arv, han skal leve op til. Ved at stille det retoriske spørgsmål: “For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?” skaber han en effektiv gendrivelse, der afmonterer befolkningens potentielle tvivl.For han sidder jo helt åbenlyst klar ved sit skrivebord, endda med sin ranke holdning og tilstedeværelse.

Så gennem gendrivelsen får han meget elegant både anerkendt Dronning Margrethe og vist sin ydmyghed og selvsikkerhed på én og samme tid. Samlet set er gendrivelsen således med til at styrke og cementere Kong Frederiks etos.

Billedsproget i Kong Frederiks første nytårstale

Selvom Kong Frederik tidligere har nedtonet sine kommunikationsevner, så var der alligevel ikke skruet ned for billedsproget i talen.

Kong Frederik anvendte en række metaforer undervejs i talen, hvilket vi ved fra studier er med til at gøre ledere mere relaterbare. Derfor har det helt sikkert heller ikke været tilfældigt, at man strategisk fra Kongehusets og Statsministeriets side har valgt at fastholde et malende billedsprog. Det har vi også været vant til at høre hos Dronning Margrethe.

Allerede i nytårstalens første linje personificeres tiden lidt poetisk som noget fysisk:

“Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse.” (Kong Frederik, første nytårstale)

Personificeringen i H.M. Kong Frederiks første nytårstale er et stilgreb, som er med til at gøre den måske lidt abstrakte overgang mellem årene mere sanselig og meningsfuld.
Lidt senere ser vi endnu en metafor i forbindelse med, at H.M. Kong Frederik beskriver den særlige tid på året, når nye studenter forlader ungdomsuddannelserne:

“Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.”

Metaforen omkring at åbne døre er hverken banebrydende eller ny, men billedet er alligevel med til at skabe samhørighed, fordi det er så genkendeligt. Samtidig binder metaforen en sløjfe til talens start omkring begyndelser og slutninger.

Anaforer undervejs i nytårstalen

Et greb, som benyttes i stort set alle taler, er gentagelser af ord eller vendinger. De såkaldte anaforer er med til at skabe rytme og understrege vigtige budskaber. Det er også et greb, som Frederik benytter i sin første nytårstale.

“Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid.” (Kong Frederik, første nytårstale)

Her i passagen forsøger H.M. Kong Frederik at understrege den taknemmelighed, han og Dronning Mary følte under tronskiftet. Desværre er anaforen her en del af en lidt længere passage med rigtig mange korte sætninger, der indledes med infinitiver:

“At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.” (Kong Frederik, første nytårstale)

Normalt virker korte sætninger godt i en tale, da de skaber en klar og tydelig kommunikation. Men fordi der er en overvægt af meget korte sætninger, ender de faktisk med at punktere flowet i talen.

Kontraster blev linet op for at skabe konsensus

Kongen anvendte desuden flere antiteser undervejs i sin tale. Det er et kendt retorisk greb at opstille kontraster. Men i talen blev det flere gange anvendt på en virkelig fin måde, da det gav Kong Frederik mulighed for at placere sig i midten af to modpoler. For eksempel anvendte han antitesen til at beskrive den kløft, der indimellem er i det politiske landskab.

“Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op… Vi befinder os måske et sted midt imellem.” (Kong Frederik, første nytårstale)

Når H.M. Kong Frederik bevidst stiller sig i midten, giver han også sig selv mandat til at samle alle danskerne og vise sig som hele landets konge, hvilket giver ham troværdighed og legitimitet. På den måde får Kong Frederik indfriet netop de forventninger, der er til talegenren.

Hvad er dommen over Kong Frederiks første nytårstale?

Kong Frederiks første nytårstale gjorde det, den skulle – nemlig samle danskerne. Gennem sin brug af gendrivelse demonstrerer han forståelse og troværdighed omkring sin nye rolle som landets konge. Derudover blev der grebet godt ned i den retoriske værktøjskasse. Flere steder var det vellykket, men der var også plads til forbedringer i forhold til at afveksle sætningslængder og skabe et bedre flow i talen.

Men samlet set balancerede Kong Frederiks første nytårstale fint mellem tradition og fornyelse med en personlig og inkluderende tone.