Jeg punkterer tre sejlivede myter om taler

Der findes mange myter om taler. Men vidste du, at næsten 73 procent af verdens befolkning føler sig utilpasse, når de holder tale? Statistikken taler sit tydelige sprog. Du er derfor ikke alene, hvis du mærker ubehag, når du tager ordet foran en større forsamling. Men hvad er op og ned i forhold til taler?

Her i artiklen punkterer jeg tre sejlivede myter om taler og det at performe foran andre mennesker.

Myte 1: Det er medfødt at være en god taler

At nogle mennesker skulle være født med et særligt retorisk talent er en myte. Det er klart, at nogle personlighedstræk giver et forspring, når det handler om at stille sig op og tage ordet. Men det betyder dog ikke, at det kun er udadvendte mennesker, der kan holde en verdensklasse tale.

Gode talere deler givetvis en række færdigheder, men udgangspunktet for at blive en god taler er først og fremmest målet om at udvikle sig til at blive det. Det kræver med andre ord arbejde at nå i mål.

Du bør identificere dine egne styrker og svagheder som taler, hvis du drømmer om at blive bedre. Blandt andet kan du sætte fokus på:

• Hvordan er min selvtillid?
• Er jeg villig til at bevæge mig ud af min komfortzone?
• Hvordan er mine taleskrivningsevner? Har jeg brug for hjælp?
• Hvor meget bruger jeg pausemarkører som ”øm” eller ”øh”? Forstyrrer det indholdet i min tale?
• Japper jeg talen igennem? Eller er jeg god til at holde pauser undervejs?
• Hvordan bruger jeg min stemme? Er den varierende? Monoton?
• Hvordan er mit kropsprog, når jeg holder tale? Virker jeg lukket? Eller virker jeg åben?

Hvis du gerne vil forbedre dine taleevner, så giver det mening at zoome ind og nærstudere på netop din egen performance. Når du identificerer, hvor du kan forbedre dine færdigheder, er der noget at arbejde med.

Hvis du slet ikke tør at stille dig op foran andre og tage ordet, så må du ikke give op. Parker alle de myter om taler, du kender. Der er rigtig mange mennesker, som overvinder angsten, men selvfølgelig ikke uden at arbejde med den. Det kræver dog, at du er indstillet på at droppe alle undskyldninger og bare springe ud i det. Om ikke andet så med hjælp fra en professionel retoriker.

Myte 2: Introverte bliver aldrig gode talere

Vi har alle udviklingspotentiale, når det kommer til at holde gode taler. Det gælder ekstroverte såvel som introverte talere. Det er klart, at udadvendte mennesker umiddelbart måske vil føle sig bedre tilpas i rampelyset, men det betyder bestemt ikke, at de nødvendigvis er bedre talere.

For indadvendte typer vil det dog typisk kræve noget forarbejde at komme ud af skallen. For bare det at åbne munden i store forsamlinger kan for nogle mennesker være udfordrende i sig selv. Derfor kan det være en god idé at starte i det små, inden du kaster dig over at holde tale. Øv dig på at tage ordet, når der er mennesker til stede. Det kan give dig det skub, du har brug for til at træde ud af din komfortzone.

Men faktisk er der meget, som tyder på, at introverte kan blive nogle af de bedste talere, hvis de arbejder for det.

Det skyldes for det første, at en god tale kræver en masse detaljeret forarbejde, hvilket typisk vil være her, en indadvendt person lægger sine kræfter. For det andet er introverte ikke så begejstret for opmærksomheden. Det betyder, at de er gode til at fjerne fokus fra sig selv og over på publikum – og det er typisk opskriften på en god tale.

Det handler altså ikke om at begrænse sig af en label. Lad aldrig de sejlivede myter om taler bremse dig fra at tage ordet. For uanset om man er introvert eller ekstrovert, handler det om at udnytte de styrker, man har til rådighed og udnytte dem maksimalt.

Myte 3: Gode talere bliver ikke nervøse

Som Mark Twain engang har formuleret det: “There are two types of speakers in the world: the nervous and the liars.”

Med de berømte ord hentyder Mark Twain naturligvis til det faktum, at alle talere bliver nervøse. Det er en myte, at gode talere ikke bliver nervøse. Selv super erfarne talere som Barack Obama, Mette Frederiksen og Dronning Margrethe vil uden tvivl mærke en form for nervøsitet eller spændthed i kroppen, inden de skal holde tale.

Når du først begynder at tale, vil forskellige kropslige signaler minde dig om din nervøsitet. Det kan være, at din stemme forsvinder et splitsekund, at din mund føles tør, eller at du får sommerfugle i maven. Det er helt normalt.

Alle mærker altså nervøsitet. Det handler derfor ikke om at fjerne den, men derimod om at omfavne det. Kanaliser din nervøsitet over på noget positivt, når du skal tale. Nerverne er bare en påmindelse om, at vi gerne vil præstere godt.

Men hvis du oplever, at nervøsiteten bremser dig meget, så findes der teknikker til at afhjælpe den.

4 teknikker til at parkere nevøsitet

1: Øv din tale, så du kender den indgående.
2: Poser med en selvsikker holdning, lige før du går på scenen. Ret dig op og træk dine skuldre tilbage, og gør dig selv større. Det underbygger din selvtillid. Hvis du føler dig sikker og mærker selvtilliden, så smitter det positivt af på din talepræstation.
3: Træk vejret dybt og stille, før du tager ordet. Hver gang du begynder at mærke dine nerver overvælde dig, så prioriter at holde en kort pause og træk vejret dybt ind. Rolige vejrtrækninger har en imponerende effekt på dit nervesystem. Jo mere afslappet din vejrtrækning er, jo mere ro vil du opleve.
4: Husk, at omkring 73 procent af dit publikum er glade for, at det ikke er dem, men dig, der holder tale. Brug den tanke som et skulderklap for det mod og den styrke, du udviser.

Nu har vi aflivet tre myter om taler. Desværre er de ret sejlivede, men jeg håber, at du kan bruge indsigten til at rykke dig som taler. For nej, den fødte retorikere findes ikke, og de indadvendte kan holde mindst lige så fremragende taler som udadvendte. Og sidst, men ikke mindst, så bliver alle nervøse. Selv dem der påstår noget andet.

Med de ord vil jeg ønske dig held og lykke med din næste tale. Og skulle det knibe med teknikken, så yder jeg selvfølgelig som altid professionel førstehjælp til din næste tale.