Hvad adskiller Donald Trumps retorik fra tidligere præsidenter?

Det mest magtfulde embede i verden har skiftet stil igennem årene. Ikke mindst når det handler om kommunikation. Efter Donald Trump overtog det hvide hus, er det dog blevet tydeligt, at præsidentembedets retorik er foranderlig. Se bare den markante kommunikationsforskel fra præsident Barack Obama til Donald Trump.

Men selvom stilen og kommunikationen ser markant forskellig ud hos de to præsidenter, så har de begge haft held til at skabe genklang i den amerikanske befolkning med deres budskaber.

Uanset hvad din holdning er til Donald Trump, så udmærker han sig ved at have en effektiv kommunikationsstrategi. Men hvad gør Donald Trumps kommunikationsstrategi vellykket?

Selvom Trumps retoriske strategier virker kontroversielle, så er de på ingen måder nye. Faktisk har de været kendt helt tilbage i antikken.

Den græske filosof Aristoteles udviklede et koncept for persuasiv kommunikation. Aristoteles sandsynliggjorde blandt andet i sit værk Retorik, hvordan man skaber overbevisende budskaber.

Donald Trump anvender strategisk appelformerne

Når vi kigger tilbage på Aristoteles, så pegede han på tre appelformer, der skulle være til stede, før en talers budskaber virkede overbevisende. Det handlede grundlæggende om at appellere til modtagernes logiske sans, fremstå troværdig og sørge for at henvende sig følelsesmæssigt til modtagerne.

Aristoteles levede fra 384 til 322 f.Kr. Han var elev af oldtidstænkeren Platon og blev kendt for blandt andet sin retoriske og filosofiske tænkning.

I den ideelle verden burde logiske argumenter præge overbevisende budskaber, men allerede i antikken indså Aristoteles, at det krævede troværdighed og følelsesappel at overbevise andre mennesker. Og når vi kigger på Donald Trump, er det netop disse to appelformer, som han benytter i sin kommunikation.

Sådan spiller Trump på sin troværdig

Som politiker er det afgørende, at du udviser kampgejst på dine vælgeres vegne. En dygtig politiker vil altså bruge meget tid på at bekræfte sine vælgeres fordomme og præferencer. I det hele taget vil en dygtig politiker appellere til vælgernes kulturelle værdier.

Når Trump udtaler, at klimaforandringer er ”det rene fup”, eller at “nyhedsmedierne er det amerikanske folks fjende”, så appellerer han effektivt til visse målgrupper i det amerikanske samfund.

Så selvom Trumps budskaber ikke passer ind i de fleste europæeres sandhedsbegreb, så får han med budskaberne appelleret til en række amerikanere, der netop kan identificere sig med Trumps angreb. Og jo højere Trump råber op om sine kernevælgeres værdier, jo større troværdighed vinder han hos dem.

Ofte udvikler politikere dog deres budskaber med tiden og gør dem mere moderate. Men det er ikke umiddelbart Trumps kommunikationsstrategi.

Han har valgt at fortsætte med at tale til sine kernevælgere og dermed skabe et endnu stærkere bånd til dem. Konsekvensen af Trumps ekstreme retorik er, at der ikke findes nogen mellemvej i holdningen til ham. Enten er man med ham, eller også er man imod ham.

Præsident Trump appellerer altså helt bevidst kun til et bestemt segment i den amerikanske befolkning. Han bekymrer sig derfor ikke om, hvis andre segmenter er uenige med ham, for han taler ikke til dem. Han bliver ved med at pleje sin troværdighed hos sine kernevælgere.

Sådan bruger Trump følelserne til at appellere til kernevælgerne

Hvis du som taler forstår at krydre troværdighed med følelsesmæssig appel, så kan du ifølge Aristoteles overbevise effektivt.

“The hearer always sympathizes with one who speaks emotionally, even though he really says nothing.” Citat af Aristoteles.

Og centralt hos Aristoteles står især følelsen vrede. Aristoteles opfatter vrede som særlig effektiv appel, fordi den automatisk leder til mange flere følelser hos vælgerne, der i sidste ende vil engagere sig endnu mere.

Og netop brugen af vrede er dagligdag hos Donald Trump. Det er en strategi, som Trump både har brugt mod FBI, nyhedsmedierne, Mueller-efterforskningen, klimadagsordenen og mange andre. Trump får altså igennem sine stærke og aggressive følelsesappeller skabt et effektiv ’os og dem’-scenarie, der vækker genklang hos Trumps vælgere.

Derfor er Trumps sprogstil effektiv hos tilhængerne

En personlig sproglig stil er også enormt vigtig for en politiker. Trump har da også vist sig effektiv og konsistent med sin sproglige tone.

Aristoteles anbefalede i sine tidligere værker om retorik, at en taler først skal identificere de følelser, som deres publikum allerede har. I praksis skal de følelser sammensættes med et malende sprog, som får den pågældende vælgergruppe til at intensivere deres følelser yderligere. Det er en strategi, som Trump har haft held med at implementere i sin tid som præsident.

Trump er kendt for at bruge stærkt malende, sproglige billeder om sine modstandere. Blandt andet Hillary Clinton har fået en tur i Trumps retorikmaskine. På valgnatten, da han vandt retten til det ovale værelse, associerede han Hillarys tab med beskrivelsen ”her funeral”. Hillary Clinton havde i Trumps øjne ikke kun tabt, men var uskadeliggjort og mentalt lagt i graven.

Den aggressive sprogstil kan synes at være en ulempe, fordi Trumps retorik er så uforenelig med store vælgergrupper i det amerikanske samfund. Men den aggressive sprogstil ser udelukkende ud til at give ham endnu mere troværdighed hos sine tilhængere.

Om Trumps retorikmaskine holder til et præsidentforløb mere, må vi afvente med at se.