Standup er sjovt, men måske griner du ikke helt af den grund, du tror: 4 typer af latter

For en lille uge siden indløste jeg en julegave, jeg havde fået af min mand. Jeg var blevet inviteret til Helsingør Kulturværft for at se komikeren Mick Øgendahls nye show – Fest.

Da jeg satte mig på de skrå rækker bagerst i salen, var jeg fyld af forventning om, at jeg ville få grinet igennem de næste 90 minutters tid. Men der gik ikke ret mange minutter, før min retoriske nysgerrighed spændte ben for, at jeg kunne læne mig tilbage og passivt nyde oplevelsen. Jeg begyndte hurtigt at reflektere over, hvilke teknikker Mick brugte til at få sit publikum til at grine.

Det indlysende svar er naturligvis, at Mick Øgendahl gav salen latterkramper, fordi han grundlæggende er en sjov mand, men faktisk er det ikke helt så simpelt endda.

Jeg har længe interesseret mig for latteren og dens funktion i forbindelse med mit taleskriver-erhverv. Jeg har mødt flere politikere, der har ytret ønske om at fremstå sjove, hvilket er en særlig vanskelig opgave for en taleskriver at føre ud i livet.

Humor er et retorisk redskab

For humor er jo meget individuelt, og nogle mennesker er i sagens natur bare sjovere end andre. Ligesom nogle mennesker er større retorikere end andre. Bare se den åbenlyse forskel på Barack Obama og Donald Trump. Der er ingen tvivl om, at begge præsidenter har haft topprofessionelle taleskrivere omkring selv, men alligevel er der milevid forskel på de to præsidenters retoriske og humoristiske formåen.

Latter skaber fællesskab

Latterforskeren Robert Provine er kendt for sine studier af latterens betydning i sociale sammenhænge. Og han er netop en af dem, der har givet forståelse for, at latter ikke alene er et svar på humor. Men faktisk tjener latteren også et socialt formål, nemlig at skabe sociale bånd mellem mennesker. Psykologen Willibald Ruch har fundet ud af, at vi er 60 gange mere tilbøjelige til at grine, når vi optræder i sociale sammenhænge. Gennem latteren viser vi, at vi har tillid til hinanden. Robert Provine har også peget på, at latteren kan opstå alene af den grund, at man ikke vil være den eneste, der ikke griner. Latter er altså også et spørgsmål om at høre til.

Vi griner ikke kun af sjove kommentarer eller begivenheder

Nogle griner også, når de er frustrerede eller vrede. Men Provines studier har faktisk også vist, at vi er mere tilbøjelige til at grine af mennesker med en højere social status end os selv. Så der er ingen tvivl om, at latteren er mere kompleks, end vi går rundt og tror.

Men da jeg sad der på række 16 i en propfyldt sal, blev jeg hurtigt overbevist om, at Mick Øgendahl kunne noget særligt. Publikum grinte ofte og også relativt kontinuerligt. Men det var også et grænseoverskridende, fornærmende og belærende show.

Helt overordnet observerede jeg fire typer af latter under showet, som jeg selv gjorde brug af

Humor-grinet:

Her grinte jeg, fordi Mick virkelig var sjov.

Det sociale grin:

Her grinte jeg egentlig mest, fordi de andre grint.

Det hensynsfulde grin:

Her grinte jeg primært, fordi Mick gjorde sig umage for at få mig til at grine

Forargelsesgrinet:

Her blev jeg chokeret over, hvor grænseoverskridende Mick egentlig var – og det fik mig spontant til at grine.

Latter kan være svær at styre, viser forskning helt tydeligt. Faktisk har vi mennesker langt mindre kontrol over vores latter, end hvad vi måske går rundt og forestiller os.

Efter jeg kom ud af salen, blev jeg lidt chokeret over, hvad jeg egentlig havde grint af. Hvis nogle af budskaberne var blevet serveret i en anden kontekst, ville jeg formentlig have reageret med ekstrem forargelse. Men det er ligesom en del af kontrakten, når man sætter sig foran en standupper.

Humor skal bruges varsomt

Men det er bestemt en iagttagelse, jeg vil tage med mig videre, når jeg skal hjælpe politikere med at fremstå humoristiske fremover – for er det i virkeligheden det, de ønsker, når det nu står klart, hvor kompleks den menneskelige latter egentlig er?

Det er ikke svært at skabe latter hos et publikum, men det er derimod langt sværere at afkode, hvad latteren så betyder. Hvis du får brug for hjælp til at skrive en sjov tale eller et humoristisk oplæg, der ikke støder nogen, så er du velkommen til at kontakte mig på enten 61777660 eller info@trinebitsch.dk.