Analyse i TV Avisen: Her er dommen over præsident Joe Bidens indsættelsestale

Splittelsen i USA har været helt enorm både under og efter den amerikanske valgkamp. Derfor står præsident Joe Biden overfor en vigtig retorisk opgave med at samle det amerikanske folk, og her spiller indsættelsestalen en afgørende og vigtig symbolsk rolle.

Joe Biden læste sin retoriske situation godt, da han tog ordet og holdte sin indsættelsestale den 20. januar 2021. Han fokuserede primært på at samle amerikanerne. ’United’ blev nævnt utallige gange undervejs i talen, og det var ikke tilfældigt.

Men talen blev aldrig rigtig politisk. Joe Biden brugte i stedet krudt på at opbygge sit etos (troværdighed) ved at indtræde i rollen som alle amerikanernes præsident. En rolle som Donald Trump helt har forsømt at indtage under sin ledelse. Donald Trump forblev hele vejen igennem sit embede kun præsident for sine tilhængere.

Jeg var morgenen efter indsættelsen inviteret i TV Avisen for at analysere talen. Herunder kan du se et uddrag:

Genreforventninger til indsættelsestalen

Der er en række forventninger til den amerikanske præsidents indsættelsestale. Rent samfundsmæssigt tjener talen den overordnede funktion, at den skal samle det amerikanske folk – og forene de to fløje, der er i amerikansk politik. Derudover skal den pege bagud i tiden, men også tegne et billede af den fremtid, amerikanerne går i møde. Traditionen foreskriver desuden, at talen udstikker den linje, som præsidenten vil arbejde hen imod de kommende fire år.

Drejning af genren virkede overbevisende retorisk set

Når man kigger på substansen i talen, så indfriede Joe Biden store dele af de historiske forventninger, der er til indsættelsestalen. Han rettede undervejs blikket bagud til tidligere amerikanske præsidenter som Abraham Lincoln og George Washington. Også den store frihedskæmper Martin Luther King blev nævnt. Men der blev fra Joe Bidens side fokuseret mere på at samle folket end at demonstrere store politiske visioner, og det er godt læst af Amerikas 46. præsident. Han forstår den retoriske situation, han står overfor.

Joe Biden skal rent sprogligt omfavne hele USA, efter at Donald Trump igennem de seneste fire år aktivt har polariseret amerikanerne med sine ord i et ’os’ og et ’dem’. Så opgaven for Joe Biden lød derfor på at tage et opgør med den retoriske kurs. Derfor så vi også, at elementer fra lejlighedstalen fyldte mest. For lejlighedstalen har nemlig den funktion, at den samler og omhandler værdier og styrker talerens etos (troværdighed), hvilket netop var nødvendigt i situationen.

Joe Biden styrkede sin troværdighed undervejs

Kritikere vil muligvis klantre Joe Bidens tale for at mangle politiske visioner. Politik nævnes kun med få bibemærkninger. Klima, Corona-virus og diskrimination fyldte ikke ret meget. Men Biden fokuserede i stedet klogt på at forene amerikanerne. Og derfor arbejdede han aktivt på at højne sit etos (troværdighed) i samtlige amerikanske vælgeres bevidsthed.

”And I pledge this to you: I will be a President for all Americans. I will fight as hard for those who did not support me as for those who did.” (Citat af Joe Biden, indsættelsestale)

Citatet her viser, hvordan Joe Biden rækker hånden ud til de republikanske vælgere, der ikke har stemt på ham. Han italesætter her, at han vil være alle amerikanernes præsident og ikke kun de demokratiske vælgeres. På den måde får han udvist den vigtige etosdyd, euonia (velvilje over for politiske modstandere). Og netop eunoia ved vi, fra retorisk teori, er så afgørende for at fremstå troværdig. Joe Biden anerkender altså her, at der er uenighed blandt de amerikanske vælgere, men at han også vil lytte til sine modstandere og ikke kun sine tilhængere.

En anden måde, hvor Joe Biden får styrket sit eunoia, er ved at træde ned i øjenhøjde med den amerikanske befolkning. Han deler et råd, som han har fået af sin mor, der handler om at sætte sig i andres sted. Og det styrker troværdigheden, at vi ikke kun ser en højtragende præsident, men også en søn, der ærer sin mors gode råd.

”If we’re willing to stand in the other person’s shoes just for a moment.”

Joe Biden taler den amerikanske befolkning op

Men det er ikke kun euonia, som Joe Biden bruger tid på at udvise i sin tale. Han viser sig også som en faderlig figur, idet han fortæller amerikanerne, at de er bedre end den splittelse, de har holdt fast ved efter valget.

”My fellow Americans, we have to be different than this. America has to be better than this. And, I believe America is better than this.”

Joe Biden taler her amerikanerne op, og dermed får han udvist etosdyden, arete (moral). Joe Biden italesætter helt eksplicit, at amerikanerne er bedre end den polarisering, vi har været vidne til. Og at han er sikker på, at amerikanerne vender tilbage til sammenhængskraften. Og ved at tale amerikanerne op som en samlet enhed, får han faktisk også talt sig selv op. Og det lykkes ham her at styrke sit etos (troværdighed) yderligere.

En direkte kommentar til Donald Trumps konfliktoptrappende retorik

Joe Biden stikker flere gange direkte til den retoriske praksis, som Donald Trump har praktiseret igennem de seneste fire år. Donald Trump har som præsident fordrejet sandheden og haft en stærkt patosladet (følelsesladet) appelform. Han har med ord skabt en stærk modsætning mellem sine tilhængere og modstandere. Og Donald Trumps retorik kulminerede lige inden optøjerne ved kongressen, hvor han aktivt anvendte krigsmetaforik til at opildne tilhørerne. Han brugte aktivt verber (udsagnsord) som ’fight’ og ’take back’ our democracy.

Joe Biden adopterede i sin tale direkte Donald Trumps krigsmetaforik, men han vendte argumentationen på hovedet.

”And so today, at this time and in this place, let us start afresh. All of us. Let us listen to one another. Hear one another. See one another. Show respect to one another. Politics need not be a raging fire destroying everything in its path. Every disagreement doesn’t have to be a cause for total war. And, we must reject a culture in which facts themselves are manipulated and even manufactured.”

Joe Biden siger altså helt tydeligt, at politisk uenighed ikke behøver at føre til krig. Tværtimod opstiller Joe Biden det som et sprogligt vilkår, at der vil være debat og diskussioner i et demokrati. Det er et grundvilkår, og det skal der være plads til, uden at det ender i krig.

Talen er stilmæssigt en hybrid mellem Barack Obama og Bill Clinton

Undervejs i talen møder vi en realistisk Joe Biden, der ærligt fortæller om den splittelse, han oplever i det amerikanske samfund. Men han accepterer uenigheden, fordi den er et demokratisk grundvilkår.

”To all those who did not support us, let me say this: Hear me out as we move forward. Take a measure of me and my heart. And if you still disagree, so be it.”

Han anvender, som vi kendte det fra Bill Clinton, en meget realistisk tilgang til de udfordringer, der er i det amerikanske samfund. Og han forsøger endnu engang at afvæbne sine modstandere ved at udvise eunoia (velvilje) over for den uenighed, dele af amerikanerne stadig vil søge.

Han er også meget realistisk omkring de fremtidsudsigter, amerikanerne har. Joe Biden siger direkte i talen, at tiden bliver udfordrende med Corona, og de økonomiske konsekvenser pandemien har.

”My fellow Americans, in the work ahead of us, we will need each other. We will need all our strength to persevere through this dark winter.”

Han anvender endda metaforen ’en mørk vinter’ for at beskrive omfanget af de udfordringer, der ligger forude.

Drømmende elementer inspireret af de helt store talere

Men vi ser også de samme drømmende elementer, som de helt store amerikanske præsidenter J.F. Kennedy og i nyere tid Barack Obama mestrede.

”To overcome these challenges – to restore the soul and to secure the future of America – requires more than words. It requires that most elusive of things in a democracy: Unity. Unity.”

[…]

“We have never, ever, ever failed in America when we have acted together. And so today, at this time and in this place, let us start afresh. All of us.”

I de to citater herover sporer vi altså en stærk optimisme hos Joe Biden, der indimellem bliver helt drømmende. Præcis som vi har set hos de helt store retorikere i historien. Vi ved fra komparative studier, at forskellen på Bill Clinton og Barack Obama ikke handler om politik. Den handler ikke om mængden af patos (følelser) i deres taler. Den store forskel mellem de to præsidenters taler er, at Barack Obama har solgt drømme til amerikanerne, mens Bill Clinton har haft en langt mere pragmatisk og realistisk fremtoning.

Og min vurdering er, at Joe Biden placerer sig midt imellem de to poler. Joe Biden gør, hvad han kan for at agere præsidentielt. Han hæver sig undervejs i talen over partistridigheder, og flytter sig fra at være demokraternes præsidentkandidat til at være folkets præsident. Han balancerer eminent imellem det realistiske og det drømmende.

Så vi ser altså en erfaren politiker træde ind i præsidentembedet, og han forstår at afveje de tre appelformer: patos (følelser), logos (fornuft) og etos(troværdighed), hvilket er helt afgørende for at samle hele den amerikanske befolkning igen.

Har du brug for en retorisk vurdering eller en professionelt skrevet tale, så må du endelig kontakte mig. Læs mere her!