Derfor skal du huske at udvise taknemmelighed i din tale
Danskerne er kendt for ivrigt at takke hinanden. Sprogforskning viser, at danskere ikke er meget for at stå i gæld til hinanden, og derfor er tak blevet en meget aktiv del af vores sproghandlinger. Det vil derfor hurtigt virke upassende, hvis du som taler glemmer at udvise taknemmelighed, når du holder tale for et dansk publikum.
Vores sprog definerer, hvem vi er. Så simpelt lyder budskabet fra den danske professor Per Durst-Andersen. I sit virke som professor på Center for Sprog, Kognition og Mentalitet har han undersøgt, hvad der definerer os som danskere til forskel fra andre nationaliteter.
Per Durst-Andersen er overbevist om, at det er igennem vores modersmål, at vi lærer at begå os i samfundet. Vores nationalsprog og dets grammatiske nuancer er simpelthen et spejl på, hvordan vi opfatter verden.
Per Durst-Andersens pointe er, at vi kan lære at forstå de forskelle, der er mellem mentaliteten hos forskellige nationaliteter ved at observere de små grammatiske forskelle.
“Når vi er på besøg hos nogen, siger vi: tak, fordi vi måtte komme, tak for mad, for dejlig kaffe og tak for i dag. Vi siger tak for i dag, når vi går ned ad trappen og tak for sidst, når vi møder dem dagen efter. Danskerne er et ekstremt takkende folkefærd, men det betyder også, at ordet bliver udvandet.”
“I Danmark siger selv en dommer ’tak’, når han har hørt en person, der står anklaget for voldtægt eller mord, og som er ved at afgive sin forklaring. Det ville en russisk dommer aldrig gøre, fordi det ord på russisk, spasibo, ikke kun betyder ’tak’, men også: ’Du kan forvente at få det tilsvarende tilbage’. Det danske ord rummer slet ikke den taknemmelighed, forklarer Per Dunst-Andersen til Videnskab.dk.”
Det sker altså helt automatisk, at vi retter ind i forhold til vores medmennesker. Det er af samme grund blevet en norm, at vi takker meget i Danmark. Og hvis vi ønsker at nå et spadestik dybere i forståelsen af de forskellige nationaliteter, er det nødvendigt at forstå de grammatiske nuancer. Det er nemlig sproget, der styrer vores måde at tænke på, lyder konklusionen.
Men når vi siger tak hele tiden, skyldes det et bagvedliggende ønske om ikke at stå i gæld til andre. Vi har tilmed indrettet hele vores samfund ud fra ideen om at være gældsfrie. Vores velfærdssamfund er indrettet, så vi anonymt kan hjælpe hinanden uden at føle, at vi står i gæld til hinanden.
Lejlighedstaler vil spille på taknemmelighed
Af samme grund vil det derfor falde i ørerne, hvis en dansk taler ikke udviser taknemmelighed, når vedkommende holder tale på dansk. Det ligger i vores DNA at udvise taknemmelighed, så derfor vil et fravær typisk blive tolket negativt. Og ret tydeligt stritte ud i forhold til den måde vi, som danskere, er vant til at interagere med hinanden.
”Allerførst vil jeg gerne takke Overborgmesteren for de smukke ord til mig, som har varmet meget. Jeg takker også Københavns Kommune for den storslåede gave, som vil komme til at gøre god fyldest på Christiansborg, hvor så mange vil kunne nyde godt af den.” (H. M. Dronningens tale til sin fødselsdag i 2010)
Selv dronning Margrethe siger tak i sin tale. Og det ligger også helt eksplicit i lejlighedstalen som genre, at den er forbundet med ydmyghed. Og det er helt almindeligt at takke. Frederik gjorde det også i sin tale til Margrethes 75 års fødselsdag.
”It is a great pleasure for me to welcome you all – from near and far – to an evening of celebration. The celebration of my mother, the Queen’s 75th birthday.” (Kronprins Frederiks tale til dronning Margrethes 75 års fødselsdag)
Selv når politikere holder politiske taler, sniger der sig taknemmelighed ind i talerne, som det skete til Socialdemokraternes årskongres i 2013.
” Vi har brug for hinanden. Vi har brug for vores sidemand på arbejdspladsen. Vores nabo. Vores børns venner.” (Helle Thorning-Smith, Socialdemokraternes årskongres 2013)
Så hvis du ønsker at ramme plet med din næste gode tale, så skal du huske at udvise taknemmelighed. Da du ellers risikerer, at din tale vil blive dårligt modtaget.